81 % mødre oplever at miste veninder, når de får børn
Vi har spurgt ud i MaMaMesh Community om ensomhed og venskaber. Her svarende 8 ud af 10 mødre, at de har mistet venskaber, efter de har fået børn. Dette har for nogle medført en følelse af ensomhed, som kan være svær at tale om.
Ensomhed er et stort tabu for mange kvinder.
Vores rundspørge viser, at ensomhed er udbredt for helt almindelige mødre i Danmark.
Udtalelserne kommer fra ressourcestærke kvinder. Kvinder som på papiret har det hele. Arbejde, børn, partnere, men som stadig føler en ensomhed i deres liv.
Hele 75 % drømmer om et større netværk og 25% føler sig direkte isoleret og mangler støtte.
Hvad siger fællesskabet af mødre
342 mødre deltog i vores rundspørge. Her kommer en række resultater.
Mange mødre peger på manglende tid, fysisk afstand til veninder og børn på forskellige tidspunkter, som væsentlige årsager til de har mistet venskaber, efter de fik børn.
Føler de har mistet venskaber efter de har fået børn.
Drømmer om et mere støttende netværk.
Beskriver deres netværk som nogenlunde, men kunne være bedre.
Føler sig ofte ensomme.
Føler sig direkte isoleret og mangler støtte.
Hvad siger eksperterne?
Julie Carøe er jordemoder, og har været 7 år i faget. Hun rådgiver til dagligt børnefamilier gennem sin virksomhed - Sammen med jer - Hvor missionen er, at flere får en god start på livet som børnefamilie.Hun oplever, at en af de største forandring kvinder oplever i deres voksne liv netop er at få børn. Hun kan derfor nikke genkendende til en række problematikker omkring ensomhed, som kan opstå, når man bliver mor. Undersøgelsens resultater overrasker derfor ikke Julie.
Den første tid i barnets liv
Barselsperioden er en særlig fase i en kvindes liv, fyldt med glæde, men også udfordringer. Det er en tid, hvor båndet mellem mor og barn styrkes, men ofte også præget af træthed og søvnløse nætter.Støtte spiller en central rolle i denne fase. Partneren, familien og venner bidrager til kvindens velvære ved at hjælpe med praktiske opgaver og give emotionel støtte. Sociale netværk og mødregrupper er vigtige for at dele erfaringer og få støtte.Når livet efter barslen begynder, vil mange kvinder føle sig udfordret. Manglende tid til at fortsætte det liv, de havde inden barnet kom. Forventninger til deres eget overskud i en travl hverdag. Tid til egenomsorg, venskaber og parforholdet sættes på prøve. Det er en fase, hvor mange skal finde nye ben at stå på.
Hvornår bliver ensomhed et problem?
Ensomhed kan udvikle sig til et problem for mødre, og derfor er det afgørende, at vi er opmærksomme på både vores eget velbefindende men også på hinandens, forklarer Julie.For mange mennesker, kan det være svært at erkende, når man er udfordret, specielt når det gælder vores følelser. Og ensomhed er for mange en stor udfordring. Derfor er det vigtigt, at vi husker, at man ikke behøver stå alene med følelsen af ensomhed. Julie Carøe opfordrer til, at vi skal være ærlige og åbne over for hinanden.Julie fremhæver forventningsafstemning med både partner og venskaber som afgørende, når man træder ind i en ny fase i livet.Ved at forventningsafstemme, kan man redde en relation, der er ved at svinde ud.Det er ærligt, at fortælle, hvad man kan overskue, og har lyst til. Det varierer fra forældre til forældre, forklarer Julie.Så fortæl ærligt din veninde, at du savner hende, men er druknet I søvnunderskud og bleer, men at du vender frygtelig tilbage så snart du kan. Eller ræk ud og sig – “Jeg savner dig! Men jeg kan ikke gå nogen vegne, kan du ikke komme hjem i mit rod og give et kram?".
Tegn på alvorlig ensomhed
Ensomhed adskiller sig fra selvvalgt alenetid. Det kan på sigt være skadeligt, når ens sociale behov ikke opfyldes, da mennesket er et flokdyr, der vokser og varmes af andres selskab, forklarer Julie Carøe. Vores hormonsystem belønner os, når vi er sammen med andre mennesker, som vi holder af. Vi føler os generelt gladere og bedre tilpas.Definitionen af ensomhed er et uopfyldt socialt behov. Man føler sig ufrivilligt alene. Det kan opstå ved, at man føler sig ekskluderet, udelukket eller holdt udenfor. Man kan være sammen med andre mennesker rent fysisk, og stadig føle sig ensom.Hvis man oplever, at ensomhed leder til nedenstående tegn gennem længere tid, er det vigtigt at tale med sine nærmeste om det og eventuelt søge hjælp fra professionelle.
" Jeg har i den grad følt at jeg skulle "starte forfra" da jeg som 33 årig flyttede med min familie fra Sjælland til Nordjylland. Jeg boede her en overgang som ung, men de mennesker jeg kendte dengang er også kommet videre i livet og måske i en anden retning end min. Jeg endte med fem børn, og har valgt at flytte på landet. Jeg vil dog rigtig gerne have mere netværk og tør heldigvis godt selv gå forrest i at skabe små events så jeg kan lære nye at kende, men også fordi jeg generelt godt kan lide at bidrage til at mødre føler sig connected. Jeg følte mig meget forankret hvor jeg boede før, så det er lidt spændende at starte forfra, men sommetider kan det også føles meget ensomt. Jeg satser dog på at det ikke er for sent at få nye veninder. "
- Sine, 34 år
" Det er ikke hver dag jeg tænker over, at jeg er ensom - men hver dag er jeg ensom.Jeg kom ud af en stabil vennegruppe, hvor vi altid har lavet en masse sammen, og delt livets op og nedture. Da jeg blev gravid, brød det hele gradvist. Jeg fik min søn under første nedlukning af corona, hvilket heller ikke gjorde det nemmere at bibeholde venskaberne, og nu tror jeg det kan tælles på en hånd, hvor mange jeg snakker med fra dengang. Så når jeg ser tilbage på livet før min søn, føler jeg mig utrolig ensom. Jeg har gode folk omkring mig, og ville ikke bytte mor-rollen for noget andet! Men at miste dem man troede stod nærmest, fordi der kommer et barn, er ubærligt. "
- Sofie, 33 år
" At sætte mig selv til side for mine børn, har både været det letteste og det sværeste jeg har prøvet. Det sker nærmest automatisk at man lægger tissetrangen til side, bilder sig selv ind at man slet ikke har brug for søvn og lever nærmest af snacks, fordi man aldrig får færdiggjort et helt måltid. Men samtidig blev jeg fyldt af en enorm ensomhed, jeg gik fra en følelse af at dem omkring mig gerne ville mig og høre om mit liv, til at de nærmest kun ville høre om min søn. Jeg følte mig ikke længere vigtig, hverken for mig selv eller for dem omkring mig. Denne ensomhed blev især forstærket af at jeg mistede flere veninder efter jeg fik børn. Jeg har ikke været ensom fordi jeg ikke har haft folk omkring mig, jeg har været ensom fordi jeg ikke har følt mig set. "
- Karen, 31 år
"Jeg oplevede at være ensom, da jeg sad som nybagt mor i en ny by. Min mand var startet på arbejde igen, og de eneste besøg jeg fik i hverdagene var fra min mor samt min svigerfar og hans kone. Alle var +50 år og havde enten ingen forståelse for at være nybagt mor eller for at være mor i det hele taget. Jeg var den første i min venindekreds, som blev mor, og det var tydeligt, at vi var bare var forskellige steder i livet. Min mand og jeg havde boet i Lynge i lidt over 2 år, da jeg fødte vores søn. Vi kom fra Søborg i Gladsaxe, som var lidt tættere på mine veninder i København, så det var nemt at tage ind til byen med toget. Det var også nemt, da vi flyttede til Lynge. Men da jeg så blev gravid, var det enormt uoverskueligt at skulle med bus og tog ind til København."
- Louise, 38 år
Tusind tak til alle seje mamas!
MaMaMesh vil gerne rette en dybfølt tak til alle jer, der deltog i vores undersøgelse – Jeres bidrag har været uvurderlige. Resultaterne er nu tilgængelige, og de bekræfter, hvad vi mistænkte: Mange mødre deler lignende følelser og udfordringer. Dette bekræfter også nødvendigheden af det arbejde, vi udfører her hos MaMaMesh.MaMaMesh stræber efter at skabe et solidt netværk, hvor mødre kan dele erfaringer, støtte hinanden og føle sig forstået. Vi ønsker at være det net, der forbinder mødre i alle livets faser. Resultaterne af undersøgelsen bekræfter vores mission om at adressere de udfordringer, som mange mødre står over for, og vi er fast besluttede på at fortsætte med at skabe et inkluderende rum for alle mødre.
Om MaMaMesh
MaMaMesh er et fællesskab for mødre - Tidligere Momunity. Vi er et start-up, som drømmer stort om, at forbinde tusindevis af mødre hvert år til inspirerende events og værdifulde netværk online og gennem vores lokale MaMaMesh frivillig teams landet over.Det hele startede i Egedal, hvor det første netværk så dagens lys i dec. 2018. Netværket blev dannet, som et initiativ til at række ud til andre kvinder i lokalområdet og skabe lokal forankring. Det blev hurtigt en aktiv gruppe, og snart spurgte mødre om de også kunne få fællesskabet til deres kommune.I dag er MaMaMesh til stede i de fleste kommuner, og vi har mere end 100 frivillige mødre tilknyttet projektet. De hjælper os med at lave events lokalt og administrerer de mange netværk. Mere end 50.000 mødre følger med på de sociale medier, og vi har allerede matchet 2000 mødre i netværk. Vi har netop lanceret vores app, som underbygger netværksdannelse med teknologi, så processen bliver automatiseret og sikre de gode match. Kontakt til stifterne af MaMaMesh:Sara Rode Hamannsara@mamamesh.comMobil: 4111 1924Annemette Buch BlücherAnnemette@mamamesh.comMobil: 2629 9771
Hent vores nye app!
Hele 64% af jer ønsker flere fælleskaber blandt mødre i kommunerne - både med små og større børn. Vi har netop lanceret en app til MaMaMesh, som matcher mødre, der ønsker nye mor-veninder i små lokale netværk. Måske fordi de er flyttet til en ny by, har meget alene tid under barslen eller har mistet venskaber efter barnet er kommet til verden. Vi håber, at den nye app, vil skabe værdi for mødre i hele landet! God fornøjelse!